Spillere som Dolberg, Poulsen og Skov Olsen har haft svært ved at bidrage positivt til offensiven, mens Wind og Højlund har virket mere ufarlige “end en usaltet kartoffelmad.” Det kan få selv den mest hengivne fan til at rive sig i håret.
Det er et scenarie med potentiale til at gå ind i historiebøgerne som noget helt særligt.
En Rutschebanetur i München
Det var en aften, hvor de danske fodboldhjerter blev sat på prøve. Vores kære landshold sikrede overlevelse efter en nervepirrende kamp – det var “operation München”, og sikke en tur det blev! Vi stod sammen, arm i arm, og delte gruppekrammerne med spillerne, mens hjerteflimmeren tog til. Og nu spørger vi alle os selv: Hvor gode er de rødhvide helte egentlig?
Det er som at danse langs kanten af håb og fortvivlelse. På den ene side har vi et hold, som kan lukke ned defensivt og holde stand mod modstandere – et lyspunkt efter nogle bekymrende testkampe. “De tre bageste holder skyhøjt niveau,” kunne vi sige med en vis tilfredshed. Og når Kasper Hjulmands mandskab først er i gang, ja så kan de levere nogle solide halvlege. Sammenlignet med den skuffende præstation i Qatar for halvandet år siden, har vi denne gang efterladt et mere værdigt indtryk.
Men lad os ikke glemme den positive vinkel: “Hvis vi ikke glæder os over det – så taler nordmændene og svenskerne aldrig til os igen,” som B.T. klart formulerede det.
Manglen på Offensiv Magi
På den anden side har lagnerne været mere flade offensivt end en lufttom ballon på en vindstille dag. Danmark fremstår som slutrundens måske mindst sexede mandskab, og det siger ikke så lidt. Der findes antenneforeningsmøder derude, som rummer mere spænding end vores angrebsspil.
Det bliver næppe mere tydeligt end i angribernes præstationer – eller mangel på samme. “Sjældent har et rødt-hvidt hold været så blottet for killer instinct,” og det er de svære ord fra B.T., som ingen rigtig kan modsige. Spillere som Dolberg, Poulsen og Skov Olsen har haft svært ved at bidrage positivt til offensiven, mens Wind og Højlund har virket mere ufarlige “end en usaltet kartoffelmad.” Det kan få selv den mest hengivne fan til at rive sig i håret.
Og lad os bare være ærlige: Når vi nærmer os fjendens målfelt, falder kvaliteten dramatisk. Der er noget frustrerende ved at opleve vores elskede landshold være så tandløse – især når statistikken viser kun én sejr ud af ni kampe i de seneste slutrundegruppespil.
Men hey, lad os ikke dvæle ved fortiden for længe! Vi må se fremad mod næste kamp – en historisk mulighed ligger foran os. En chance for at sende tyskerne ud på deres eget græs! Det er et scenarie med potentiale til at gå ind i historiebøgerne som noget helt særligt.
Vi behøver ikke frygte det tyske Mannschaft; de kan ganske vist levere topfodbold, men balancerer også tit på kanten af kollaps. Og husk på, at vores landshold tidligere har formået at rejse sig imponerende under en slutrunde efter et svingende gruppespil.
Jeg beholder min optimistiske hat på endnu lidt længere – med et smil og krydsede fingre. Men er du ligesom mig stadig lidt i tvivl om dette lands holds sande niveau? Nå ja… kun tiden vil vise om vi står her med et rigtig godt dansk fodboldlandshold igen!